Vanvittigt, at Løkke vil skære i Arbejdstilsynet
for at finansiere håndværkerfradraget

De borgerlige vil nedlægge omkring 60 stillinger i Arbejdstilsynet på landsplan, blandt andet for at skaffe penge til det nye håndværker-fradrag. SF afviser nedskæringer og kræver tværtimod at Arbejdstilsynet får flere medarbejdere – bl.a. for at øge kontrollen med det psykiske arbejdsmiljø og med øst-arbejdereJa, du læste rigtigt: Det nye håndværker-fradrag medfører øget risiko for arbejdsulykker, stress og psykisk nedslidning. Årsagen er, at Løkke-regeringen og Dansk Folkeparti vil finde pengene til fradraget ved at spare i ministerierne, herunder også spare på Arbejdstilsynet. Samtidig henter Løkke 150 millioner kr. i Forebyggelsesfonden, der ellers bl.a. yder støtte til at mindske stres og nedslidning.

 ”Det er jo grotesk. Ingen borgerlige har sagt, at arbejdsmiljøet i Danmark har det fint – men alligevel skal Arbejdstilsynet skære ned. Det skader menige lønmodtagere, som bliver udsat for store lidelser i form af flere arbejdsskader. Mindre kontrol fører til flere arbejdsulykker, har arbejdsmiljøeksperten, lektor Ole Gunni Busck fra Aalborg Universitet udtalt. Desuden er det en rigtig dårlig forretning for samfundet, fordi det vil koste samfundet millionbeløb i sygedagpenge, behandling i sundhedssystemet, førtidspension m.v. SF siger nej til besparelsen og vil tværtimod ansætte flere i Arbejdstilsynet, fordi der er alt for meget dårligt arbejdsmiljø i Danmark ” siger SF’s arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen.

Håndværkerfradraget medfører en besparelse på 5% på AT’s budget. Dertil kommer den almindelige årlige besparelse inden for staten på 2%.

Nedskæringen risikerer også at ramme Arbejdstilsynets meget vigtige arbejde mod social dumping., så AT’s kontrol af udenlandsk arbejdskraft risikerer at blive dårligere på grund af den borgerlige nedskæring.

Modsat VKO vil SF ikke spare, men tværtimod give Arbejdstilsynet bedre redskaber og flere ressourcer til en effektiv indsats mod stress og psykisk nedslidning på arbejdspladserne:

  • Ansættelse af 75 ekstra medarbejdere. Der afsættes 35 mio. kr.
  • Udvidelse af Arbejdstilsynets muligheder for at føre tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Udvidelsen sker på grundlag af drøftelser i Arbejdsmiljørådet.
  • Arbejdstilsynet får samme adgang til at give påbud til arbejdspladserne, uanset om det gælder fysisk eller psykisk arbejdsmiljø.
Be Sociable, Share!
Dette indlæg blev udgivet i Arbejdsmiljø, Diverse. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *