Stop kommunal rabat til gule fagforeninger

Det kan ikke være en kommunal opgave at favorisere de såkaldte discountfagforeninger gennem rabatordninger”, siger SF’s arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen, der nu går til beskæftigelsesminister Inger Støjberg

SF opfordrer kommunerne til at stoppe med at tilbyde rabat for gule fagforeninger. Bl.a. Allerød, Mariagerfjord og Odense kommuner tilbyder deres ansatte tre måneders gratis medlemskab og en gave på 500 kr., hvis de melder sig ind i Det faglige Hus i stedet for en almindelig fagforening, skriver nyhedsbrevet 3F.

”Den danske arbejdsmarkedsmodel bygger på, at vi har en stærk enheds-fagbevægelse, som sikrer overenskomster og anstændige lønninger. Det kan ikke være en kommunal opgave at undergrave dette udmærkede system. Skræmmebilledet er Frankrig, hvor der er flere konkurrerende fagforeninger, som i tidens løb har medvirket til stor uro på arbejdsmarkedet med mange strejker. Det kan hverken samfundet eller lønmodtagerne være interesseret i,” siger SF’s arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen.

”Selv beskæftigelsesminister Inger Støjberg roser ved højtidelige lejligheder den danske arbejdsmarkedsmodel. Derfor vil jeg nu spørge hende, om hun er enig i, at det svækker stabiliteten og den danske arbejdsmarkedsmodel, at offentlige myndigheder som kommuner tilbyder rabat på de gule foreninger,” siger SF’eren.

Be Sociable, Share!
Dette indlæg blev udgivet i Arbejdsmarked generelt. Bogmærk permalinket.

En Kommentar til Stop kommunal rabat til gule fagforeninger

  1. Carsten Andersen skriver:

    Er der flere end mig der kan mærke at regeringen ved hjælp af indgreb overfor fagbevægelsen/befolkningens organisationer prøver at svække demokratiet og i sidste ende afskaffe det og evt. erstatte det med en korrupt/fascistisk styreform?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *