SF vil styrke indsats mod underbetaling af østarbejdere

Hver dag bliver mange øst-arbejdere i Danmark underbetalt, arbejder 12-14 timer i døgnet og bor i barakker eller uhumske og nedrivnings-modne huse, der er fulde af skimmelsvamp. SF ønsker indsatsen mod denne undergravning af danske overenskomster styrket. Derfor har vi foreslået, at der skal bevilges penge til en forstærket og hurtigere indsats mod underbetaling og illegalt arbejde, hvor der ofte sker arbejdsulykker og hvor der heller ikke bliver betalt skat:

  • Politiet skal have bevilget 30 millioner kroner ekstra over to år
  • Arbejdstilsynet skal have bevilget 30 millioner kroner ekstra over to år
  • SKAT skal have bevilget 30 millioner kroner ekstra over to år.

Fagbevægelsen skal kunne søge stats-tilskud fra en pulje på 30 millioner kr. til arbejdet for at sikre østarbejderne danske løn- og arbejdsvilkår. Det er ikke rimeligt, at fagbevægelsens indsats på dette område kun skal betales af medlemmernes kontingenter. Kampen mod udhuling af det danske løn-niveau er også vigtig en kamp for at bevare velfærdssamfundet.

Be Sociable, Share!
Dette indlæg blev udgivet i Social dumping. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.