Hotel Pejsegården bag facaden

Mange mennesker har nydt og nyder revyen på Hotel Pejsegården i Brædstrup i denne tid. Bag facaden er der en anden virkelighed, som gæsterne måske ikke er klar over.

I løbet af ti år har Pejsegården haft 29 sager om elever, hvoraf mange har været udsat for dårligt psykisk arbejdsmiljø.

To kokkeelever blev kaldt idioter, kyllingehjerner og åndssvage og har fået 170.000 kroner i erstatning. En tredje ung elev blev drevet så langt ud, at vedkommende forsøgte at begå selvmord på grund af det dårlige psykiske arbejdsmiljø.

I SF mener vi, at der skal indføres et klippekort til arbejdsgivere, som efter nogle klip kan fratages retten til at drive virksomhed. Det er urimeligt at stribevis af medarbejdere i årevis skal udsættes for de samme elendige forhold.

Det vil også være naturligt, at eventuelle sure smileys, som Arbejdstilsynet uddeler, skal slås op ved indgangen til enhver virksomhed – akkurat som der er pligt til for grillbarer og restauranter. Dårligt arbejdsmiljø er mindst lige så slemt som hvis man bliver syg af at spise en kylling.

Be Sociable, Share!
Dette indlæg blev udgivet i Arbejdsmiljø og tagget . Bogmærk permalinket.

En kommentar til Hotel Pejsegården bag facaden

  1. Søren Nørup skriver:

    Vi har også som orkester lige haft en rigtig dårlig oplevelse med Pejsegården. Det er lige præcis de verbale ydmygelser og fornedrelser, de gjorde en dyd i at dele ud af. Måske var vi fejlbooket til arrangementet, men det berettigede ikke den grove verbale behandling vi blev udsat for. Håber på med denne kommentar at den dårlige omtale af dem kan brede sig lidt, og måske forhindre andre uskyldige mennesker i at blive udsat for dette.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *