“Man skal ikke fodre hunden med sin egen hale”

DER ER BEHOV for, at samfundet yder en bedre hjælp til folk i udkanten af arbejdsmarkedet, så de kan komme i arbejde. Derfor kan det godt være en god idé, at folk, der deltager i nyttejob eller virksomhedspraktik, får et ekstra beløb. Carsten Koch-udvalget foreslår 250 kroner ekstra om ugen. Men når man tænker på, hvor ulige goderne er fordelt i vores samfund, er det helt urimeligt, hvis det skal finansieres af andre kontanthjælpsmodtagere. En enlig kontanthjælpsmodtager får 10.849 kroner før skat. Det er et utroligt lavt beløb, når man skal betale husleje, mad, tøj og buskort. Kontanthjælpsmodtagerne har ikke råd til, at man begynder at skære i det beløb. Det vil ikke være fair. For vi taler om en gruppe af mennesker, som har vanskelige levevilkår og ofte døjer med psykisk eller fysisk sygdom. DER ER STORE udfordringer for kontanthjælpssystemet. Og det er ikke alle tilbud, som kontanthjælpsmodtagere bliver sat til, der fungerer. Vi har for eksempel de såkaldte ressourceforløb i kommunerne, hvor folk som er i risiko for at komme på førtidspension, skal have hjælp til at komme tilbage i arbejde. Men der er for få af de forløb, og nogle gange viser forløbene sig at være helt uden indhold. DET ÆNDRER DOG ikke på, at det er socialt skævt, hvis man begynder at skære i kontanthjælpen. Det vil være som at fodre hunden med sin egen hale, og det kan vi ikke være bekendt. Så jeg mener, at gevinsten for folk i praktik og nyttejob må findes et andet sted.

Dette indlæg blev udgivet i Kontanthjælp og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.