Et valg om social dumping

SF har forslag om kædeansvar, ID-kort og krav om, at skatteborgernes penge aldrig må bruges til social dumping – heller ikke i kommunerne. Men vi mangler at overbevise Socialdemokraterne om det samme

Af Eigil Andersen, folketingsmedlem for SF, Holken 10, Hasle, 8210 Århus V.

Århus har været en hel del plaget af social dumping under byggerierne på havnen. Heldigvis har fagforeningerne gjort en stor indsats for at rette op på forholdene. Kontroller fra Arbejdstilsynet, SKAT og politiet har også afsløret ulovligheder. Siden den nye regering kom til magten i 2011, er denne kontrol blevet væsentligt skærpet. Det er urimeligt, at danske job undermineres af griske arbejdsgivere, der underbetaler og ikke at betaler moms og skat.

Men vi må ikke hvile på laurbærrene, for der er stadig store problemer med social dumping. Derfor foreslår SF, at kommuner og regioner får pligt til altid at kræve danske løn- og arbejdsvilkår, når de udbyder et arbejde til private firmaer. Sådan gør staten i forvejen. Skatteborgernes penge skal ikke bruges til social dumping, hvilket naturligvis også skal gælde i alle kommuner og regioner.

Et andet forslag er at indføre kædeansvar for betaling af skat, moms og bøder for at overtræde arbejdsmiljøloven. Det betyder, at hvis en under-entreprenør ikke betaler, skal staten kunne kræve pengene af hovedentreprenøren.

Det er meget forkert, at Socialdemokraterne stemmer imod disse forslag i Folketinget. Jeg mener, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at bekæmpe social dumping.

Be Sociable, Share!
Dette indlæg blev udgivet i Social dumping og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.